Home 2025 juli 15 Fra frygt til fundament

Fra frygt til fundament

Fra frygt til Fundament …

Jeg talte med en kvinde som stod lige der hvor det er allersværest!

Hun vidste ikke hvad det blev til med hendes kæreste og det var der ikke noget nyt i.
Hendes kærlighedsliv havde igennem lang tid været præget af usikkerhed, frustration, frygt og uvished.

Jeg har talt med så mange mennesker som har stået lige der – og jeg har bestemt også selv stået der, og jeg véd, at hvis vi tør, så kan netop dét sted blive til vendepunktet i vores liv.

Lige dér har vi muligheden for, at tage hul på et nyt kapitel i kærlighedslivet – eller livet i det hele taget.
Det nye kapitel starter i dig selv.

Det starter med en beslutning om, at finde ud af, at skabe ro, tryghed, balance inden i dig selv først og fremmest.

Hvorfor?
Det handler først og fremmest om energi.
Det handler om, at når du er i uro, tvivl og usikkerhed – så bliver tingene omkring dig også urolige og usikre. Du tiltrækker de følelser du selv sender ud.

Du kan forestille dig, at du har en stemmegaffel inden i dig, som står og sender en tone ud hele tiden.
Den tone du sender ud – skaber lyden omkring dig. Den har indflydelse på hvilke mennesker der kommer til dig, og den har indflydelse på, hvilken tone de mennesker som allerede er omkring dig møder dig med.

Jo mere stabil du selv er i den tone du sender ud – jo bedre og stærkere indflydelse har du på de mennesker du møder.

Hvis du har været sammen med små børn, så ved du hvad jeg taler om. For hvis du er ude af balance, bange og stresset, så går der ikke mange øjeblikke, så er børnene det også. De indstiller deres stemmegaffel efter din lynhurtigt. Ikke med vilje, men fordi din stemmegaffel simpelthen er stærkere end deres.

Omvendt – hvis børnene er ude af balance og du selv er i ro, så kan du få dem til at falde til ro meget hurtigt – ved at blive ved med at være rolig.

Det er sådan Loven om Tiltrækning fungerer – helt kort fortalt.
Den er et spejl. Verden er et spejl som hele tiden viser dig hvordan du har det og hvad du inderst inde tror på.

 

Tilbage til kærligheden.

Kvinden jeg talte med brugte al sin energi på at regne ud hvad hun skulle sige, om hun havde sagt noget forkert, om hun mon hørte fra ham igen, om han havde en anden, om han var træt af hende osv. Osv.

Tankerne kørte bare afsted i én uendelighed – og hun kørte med.
Hun troede at hun var nødt til at have vished i forhold til kæresten, før hun kunne finde ro i sig selv.

Men jeg ved, at hvis hun går den anden vej, og gør hvad hun kan for at finde ro i sig selv, så vender hun energien i sit kærlighedsliv.

For – når hun begynder at sende en rolig tone ud med sin stemmegaffel – så vil det afspejle sig i en partner. Så tiltrækker hun partnere som selv har en rolig stemmegaffel – eller – den partner hun allerede har, vil begynde at indstille sin stemmegaffel efter hendes.

Så vil hun begynde at bygge et kærlighedsliv med ro, tillid, tryghed, nærvær, fællesskab og alt det andet hun drømmer om.

Det nye kapitel i kærligheden starter ikke med, at der kommer en ny partner som forstår dig eller som respekterer dig og er nærværende.
Det nye kapitel i kærligheden starter med at beslutte dig for, at finde ud af at skabe ro og balance i dig selv – så godt du kan.
Det starter med, at du som minimum vil finde ud af at kunne det.
At du vil tage ansvaret for at gøre det – også selvom du skal øve dig om og om igen.

Når hovedet siger ”Men det er altså svært”, så svar igen med ”Men jeg vil gerne kunne det”.
Så har du allerede vundet.

Det handler om, at ændre på energien i dig selv.
Når du ændrer på din energi, så ændrer du på dit liv.

 

Det allerbedste tidspunkt at gøre det på, er lige nu. Der kommer ikke et bedre tidspunkt. Der kan komme et tidspunkt hvor du føler dig mere presset til det, og dermed mere motiveret til det. Men der kommer aldrig et tidspunkt som er bedre end nu.

Det du vil opleve er, at dramaer holder op.
Dine relationer forbedres.
Du vil få meget større klarhed over, hvad du skal gøre – hvilke valg du skal træffe.
Du vil kunne se alle de muligheder, som før var usynlige.
Din livsglæde vil forbedre sig markant.
Meget mere energi og overskud.
Mere tryghed.
Stærkere intuition.
Lethed i livet.

Det lyder nærmest som et magisk kosttilskud jeg vil sælge dig, men det er i virkeligheden noget du allerede har i  dig selv.

Du har nøglen til dit nye kapitel – det starter med at du beslutter dig for at ville det. At du vil finde ud af at gøre det.

 

 

Har du brug for min hjælp kan du altid booke en tid hos mig HER

Du kan også få lavet et personligt tarotoplæg hvor jeg ser nærmere på hvor du er lige nu i forhold til kærligheden og hvad der kommer – Det gør du HER

Hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe netop dig, så tøv ikke med at kontakte mig – Du kan skrive til mig lige HER

/* ]]> */