Om at skrue ned for lyden …

Lyd, tanker, stemmer, ord … det er alt sammen en del af vores liv. Vi bruger andre menneskers ord til at pejle efter. Vi taler med hinanden og gennem vores udveksling af ord, tager vi stilling til hvem det andet menneske er – hvad er deres hensigter – hvor står vi i forhold til hinanden osv.

De fleste af os ser fra tid til anden fjernsyn i et eller andet omfang. Med lyd på – som en helt naturlig ting. Det gør vi for at følge med i handlingen og få alle detaljerne med.
På samme måde som ordene vi siger til hinanden får tillagt en særdeles stor betydning.
Vi vil meget gerne hænge hinanden op på de ord der bliver sagt – eller omvendt … forsvare os selv med noget i retning af … “Det var ikke det jeg sagde!”

 

Hvis vi lige vender tilbage til fjernsynet…

og så skruer helt ned for lyden, så sker der ofte det forunderlige, at handlingen bliver meget tydeligere. Stemningerne bliver meget tydeligere … Det viser sig, at det slet ikke er svært at følge med i hvad der foregår … måske endda tværtimod, fordi vi ikke bliver “bedøvet” af ordene. Vores andre sanser træder i karakter, og vi opfanger alle de vigtige ting alligevel.

De fleste af os kender også følelsen af, at træde ind i et rum, hvor nogen lige har været oppe at skændes – eller som i hvert fald ikke har en særligt god kemi med hinanden.
Selvom de smiler og lader som om, at alt er godt, så er det lige før man kan blive fysisk dårlig af de, og i hvert fald har man lyst til at fordufte igen hurtigst muligt – med mindre man pr. Automatik går i gang med at forsøge at genoprette den gode stemning … på et helt ubevidst plan. Fordi man måske har lært det meget tidligt i livet.

Stemning er vigtigt.

Hvad enten den er god eller dårlig, så farver den de mennesker som opholder sig i den. Ligesom temperaturen i et rum gør det. Nogen er mere påvirkelige end andre, alt efter hvad man har med sig i bagagen.

Da jeg selv, for flere år tilbage befandt mig i et ægteskab som havde en grundlæggende dårlig stemning, så forsvarede jeg mig overfor mig selv med, at vi jo aldrig skændtes …
Det var særdeles sjældent at det skete – og aldrig foran børnene …
Det havde jeg nemlig lært hjemmefra.

At lade som om, at alt er som det skal være,

selvom alting står og sitrer af dårlig stemning.
Jeg vidste præcis hvordan man træder uden om alle de landminer vores hjem var belagt med, og jeg vidste også hvordan jeg skulle få rettet op på tingene, hvis en af dem alligevel gik af.

Jeg ved, at jeg ikke er den eneste som har levet på den måde. Vi er så gode til at bilde hinanden ind, at alt er godt, og så lukke øjnene for den dårlige stemning. Måske skruer vi højere op for fjernsynet, eller endnu bedre – tager headset på, så vi er sikre på at skabe en passende afstand til de mennesker som er omkring os.
Vi glemmer bare ofte, at vores børn også forstår meningen med tingene, selvom der er skruet ned for lyden …

At skrue ned for lyden kan være en rigtig god måde at se ordenligt på tingene på. Måske endda se sit liv helt fra oven, og se hvordan det så ser ud. Uden lyd. Så kan det stå meget klart frem, hvis der er nogle ting du har brug for at få taget dig af.
På samme måde i forhold til andre mennesker. Hvis det er svært at vurdere deres intentioner – om du kan stole på dem eller ej – om de er gode for dig, så skru ned for lyden …
Et menneskes handlinger er altid vigtigere end ordene og intentionerne. Altid.
Det er i vores handlinger vi viser hvem vi er.

Derudover, så tror jeg at de fleste af os har brug for stilheden til at kunne mærke os selv ordenligt.
Så skru bare ned for lyden – og mærk hvordan livet bliver nærværende i dig.

Kærligst June