Søndagstanker 15.10.23 – Hvorfor vil du gerne leve?
For tiden tales der om aktiv dødshjælp.
En særdeles vigtig debat som ikke bare er et spørgsmål om for eller imod – men i virkeligheden om alt muligt andet.
En særdeles vigtig debat som ikke bare er et spørgsmål om for eller imod – men i virkeligheden om alt muligt andet.
Den belyser en masse af de dilemmaer der helt naturligt ligger i emnet, og samtidigt åbner den forhåbentlig også for nogle samtaler i forhold til alt det som er væsenligt her i livet.
Jeg håber inderligt, at debatten kan åbne for samtaler om alt det vi ellers ikke får talt så meget om. Ikke bare døden, men først og fremmest livet.
Det allerbedste spørgsmål vi i virkeligheden kan stille os selv og hinanden i alt det her er i virkeligheden ”Hvorfor vil vi gerne livet”?
Vi synes jo nok at det giver sig selv, at livet er dyrebart og alt muligt. Men stor del af hvad der tales om både i medierne og mennesker imellem er jo alt det vi ikke vil. Alt det der er galt. Alt det der er dumt. Alt det vi er utilfredse med og bange for.
Jeg var til foredrag med Chris MacDonald for nyligt, og afslutningsvis viste han en skøn lille film om taknemmelighed.
Jeg tror at alle blev påvirkede af den. For de fleste af os vil jo vitterligt gerne leve og vi vil så gerne leve i netop en tilstand af glæde og taknemmelighed.
Men det bliver bare så nemt noget vi lige sætter et flueben ved, på vej ud af døren, mens vi brokker os over alt muligt.
Tænk om vi stillede os selv spørgsmålet dagligt – Hvorfor vil jeg gerne leve?
Ikke for at tale os selv væk fra selvmordets rand, eller for at få flotte point på skalaen.
Men tænk om vi mindede os selv og hinanden om – dagligt – at livet faktisk er et helt fantastisk sted at være.
At stå op og leve fordi vi gerne vil … ikke bare fordi vi plejer at gøre det.
Præcis på samme måde at spørge hinanden:
Hvorfor vil vi gerne være sammen?
Hvorfor vil vi gerne være sammen?
Hvorfor vil jeg gerne arbejde her?
Hvorfor vil jeg gerne være din ven?
Hvorfor vil jeg gerne bo her?
Alle disse spørgsmål kan virkelig få os til at se tingene fra en anden vinkel, som i allerhøjeste grad giver livet og alle de dage livet består af – værdi.
Det er jo ikke mængden af dage der afgør om vores liv er godt. Det er kvaliteten af dem. Det er hvordan det føles at være dig mens du lever dem.
Og hvordan det føles at være dig, hænger helt og aldeles sammen med, hvordan du selv ser på tingene.
Den magt ligger udelukkende hos dig.
Om dét at sidde alene lørdag aften er positivt eller negativt afhænger helt og aldeles af den der sidder der.
Du kan enten sidde og have ondt af dig selv og føle dig alene og udenfor. Eller du kan sidde og nyde stilheden og glæde dig over, at du trods alt ikke sidder i træls selskab et eller andet sted, hvor du ikke rigtig kan slippe ud af det.
At spørge sig selv – Hvorfor vil jeg gerne leve?
Kan lyde som et tåbeligt spørgsmål – og for nogen vil det absolut også være det. Det er helt ok.
For mig er det nærmere en bøn. En måde at tune ind på alt det som vitterligt giver mit liv værdi. Lige fra katten der er så god til at være en kat, til badebroen, fuglene på himlen, mine børn, min familie, mine venner, morgengry, skibe der skal på land for vinteren, naboer der deler ud af deres alt for mange æbler.
Det handler ikke om, at finde en måde at retfærdiggøre min eksistens på, eller finde et højere forkromet formål med mit liv.
Det handler om at få mig selv til at vende i den rigtige retning inden i, så jeg står op med glæde. Så jeg tager hul på dagen, i den energi der ligger i, gerne at ville. Det er så meget rarere at være mig, når jeg gerne vil. Når jeg vender fremad inden i.
Der er så meget fantastisk i mit liv, og det er min opgave – mit ansvar – at sørge for at det ikke drukner i mængden af oktoberregn, regninger, uvished og ligegyldighed.
Kh June