Home Begivenheder Penge, værdighed og Ja tak! – Onlineforløb
Indlæser Begivenheder
  • STARTmaj 23rd - 19:00

  • SLUTmaj 23rd - 21:00

  • STEDOnline – Zoom

Penge, værdighed og Ja tak! – Onlineforløb

Penge, værdighed og JA TAK

 

Onlineforløb over tre gange.

 

 

Penge er energi.
Det er noget af det, som virkelig mange mennesker har store bekymringer omkring og som vi alle sammen er i kontakt med stort set dagligt.
En stor del af alt hvad vi foretager os, har på en eller anden måde noget med penge at gøre.

Hvis det med pengene er en smule svært, så kommer det til at spænde ben for alt det gode på så mange områder af livet.

Det kan give følelser af håbløshed, mismod, skam, skyld, uværdighed, frygt – endda depression og det der er værre.
Postkasseskræk, overforbrug, frygt for at bruge penge, skam over at bruge penge, skam over ikke at kunne købe det samme som alle andre, skam over at have gæld osv.

 

Vi skal have vendt disse følelser om til værdighed og til Ja tak!
Ikke bare til pengene og økonomien – men først og fremmest til os selv. Så følger pengene efter.

 

Tænk over det … Hvad ville det betyde for dig og for dit liv, at du havde det bedre med penge?
Hvilken indflydelse ville det have på dig at føle større værdighed, tryghed og glæde ved dine penge?

Den eneste der kan svare på det er dig – men du ved det til gengæld også langt ind i sjælen.

 

 

Jo bedre dit selvværd er – jo bedre er økonomien også.
Jo større værdighed og kærlighed til dig selv – jo bedre økonomi.

Når du siger Ja tak til dig selv, og møder dig selv med værdighed og kærlighed – også selvom du har begået fejl og trådt forkert og haft svært ved noget, så ændrer din energi sig markant. Det vil have indflydelse på din økonomi – men sandelig også på alt andet i dit liv.

Der er så meget frygt forbundet med penge – og det ikke at have penge, med AT have penge …  så mange mennesker sætter pengene højere end alt muligt andet. Man bliver i det job man ikke kan holde ud. Man bliver i ægteskabet eller boligen man ikke kan lide … fordi man er bange for det med pengene.

Men penge er energi – og når vi begynder at ændre på vores energi omkring pengene, så ændrer vi på energien omkring os selv og så begynder pengene også at afspejle det.

Vi tror at hvis bare jeg får flere penge, eller styr på dem jeg har SÅ får jeg det bedre.
Hvilket også er rigtig nok, men det kan ofte være virkelig svært bare lige at få styr på dem, eller at få flere penge – fordi din økonomi hele tiden afspejler dit eget forhold til dem.

Måske du selv har oplevet, at selvom du fik ekstra penge, så forsvandt de sådan set bare ligeså hurtigt igen … nærmest før du fik set dig om. Det handler ikke om, at du ikke kan finde ud af det, det handler om at dine penge altid matcher din energi.
Så det er altså ikke fordi der er noget galt med dig, at du bruger for mange penge på noget du slet ikke har brug for. Det er bare et symptom på, at der ligger nogle træls følelser omkring både dig selv og penge – og så matcher dine handlinger den energi.
Når du ændrer din energi omkring penge, så følger dine handlinger med – og så vil du opdage at de gamle uhensigtsmæssige mønstre slet ikke dukker op længere.

 

På dette forløb skal vi netop arbejde med energien omkring pengene.
Forståelsen for hvad penge er, og hvordan vi kan ændre på vores energi omkring pengene.

23.05.24
Penge er energi – hvad betyder det egentlig?
Hvordan ved jeg hvordan min energi omkring penge er?
Hvad har følelser og penge med hinanden at gøre?
Hvordan kan jeg ændre på min energi omkring penge?

Denne gang handler det om at sætte spot på hvad energi overhovedet er, hvordan man finder ud af det og hvordan man så derefter oversætter det til den virkelige verden.
Jeg kommer med en masse eksempler, og der bliver bestemt også plads til spørgsmål fra deltagerne.

 

 

 

30.05.24
Gæld, skam, skyld.
At skylde andre penge er noget som for mange mennesker kan føles enormt skamfuldt.
Denne skam får i virkeligheden spændt ben for, at vi kan slippe af med gælden.
Der kan bestemt også ligge en stor skam i forhold til at have mere end andre … Kan man overhovedet være bekendt at være glad for sine penge – og kan man være bekendt at sætte pris på sig selv?
Skammen over at bruge penge – og at bruge dem på sig selv.

Du kan faktisk bruge din gæld til at løbe en befrier for dig selv. Ofte bliver gæld brugt som genstand for selvkritik og skyldfølelse – lavt selvværd.
Men netop ved at være bevidst om det, og at øve sig i at slutte fred med gælden, så ændrer du på dine følelser og din energi. Denne gang vil vi arbejde med netop de svære følelser og hvordan vi får sluppet dem og sluttet fred med dem. Uanset om det handler om gæld, minus på kontoen – eller overflod.

 

 

 

06.06.24
Ja tak!

Hvordan kan jeg løfte min økonomi?
Hvor skal pengene komme fra?
Hvad har penge og relationer med hinanden at gøre?
Værdighed fremfor alt.

Økonomi er en af de største årsager til konflikter i parforhold – så når bare én af parterne ændrer sin energi omkring penge, så vil det have en positiv effekt på parforholdet også.
Hvordan kan jeg ændre på – og løfte min energi omkring pengene så det giver sig udslag på min bankkonto?
Redskaber til at håndtere penge og følelser omkring dem i hverdagen.

 

 

Praktisk:

Forløbet foregår på Zoom. Alle gange optages og sendes til alle deltager efterfølgende. Så hvis du ikke har mulighed for at være med live, kan du se det når det passer dig.

Prisen for alle tre gange er 598,-

Hvis du skal være med skal du sende mig en besked i min indbakke på facebook eller på min hjemmeside junepedersen.dk

Detaljer

Dato:
maj 23
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Kategorier:

Arrangør

June Pedersen · Din Livsvej
Telefon:
Tlf. ( 45) 91 25 02 22
E-mail:
Hjemmeside:
Se Arrangør hjemmeside
/* ]]> */