At tage imod …

Kærlighedens kunst består ikke i at give – at dele ud af sin kærlighed, omsorg og overskud. Kunsten ligger i at tage imod det fra et andet menneske. Eller såmænd bare at tage imod helt generelt.
Det er ikke fordi vi ikke VIL tage imod. Det er faktisk det vi længes allermest efter, når man kigger ind bag ved forhængende og maskerne. Men det er for mange så sårbart og på det nærmeste grænseoverskridende, så man får lavet en behændig – og helt automatisk afledningsmanøvre, inden det bliver for kriminelt.
Måske afværger man helt automatisk, når der bliver lagt en varm hånd på skulderen, hvis man er i dét humør … Måske får man sagt “Ikke lige nu!” i en tone der er en anelse for skarp.
Der ligger mange ting og spærrer vejen, inde bagved …

Når man tager imod, må man jo afgive en vis form for kontrol…

Når man tager imod, må man jo afgive en vis form for kontrol. Man må lade den anden se sin sårbarhed, og man må give slip på noget af den forsvarsbrynje som man ellers er blevet så vant til at bære rundt på.
Og nu vover jeg lige pelsen – det her står fuldkomment for min egen regning – det skal jeg med det samme erkende …
Men det ser faktisk ud som om, at det er sværere for mange kvinder end det er for mænd.
Selvom det er en inderlig længsel, så betyder det ikke, at det er let. At det sker automatisk. Og det er ikke noget man “bare lige” kan lave om på.
De gamle forsvarsværker er jo skabt for at passe på os. For at overleve, hvis man kan sige det sådan.
Det betyder ikke nødvendigvis, at man har en lang række traumatiserende oplevelser i bagagen. Måske er det noget man har arvet fra sin slægt. Følelsesmønstre og tankemønstre nedarves jo i blodets slægt, indtil nogen får brudt dem. Indtil man bliver bevidst om, at de ligger der – at de er uhensigtsmæssige, så kan man gøre noget andet. Så kan man vælge en anden retning. Det betyder ikke, at man skal kende hele slægtens historie for selv at blive fri. Men man skalsom minimum være villig til at skabe forandring i sit liv. Gå en anden retning.
Det er let nok at tage imod, når man er ovenpå. Når huset er gjort rent, og tøjet sidder godt.
Så er det ingen sag at tage imod kærligheden – i særdeleshed hvis den har forklædt sig som en stor buket roser, der lige passer ind i den nyligt rengjorte stue.
Men at tage imod varme og omsorg, når man er for tyk, er bange, føler sig lille og mislykket, med snot løbende ud af næsen mens man tuder og mest har lyst til at spy ild mod ethvert menneske der vover sig for tæt på.
Det kan føles som om, at man giver afkald på hele sin selvbestemmelse her i livet. Det kan føles som at kaste sig ud i en dyb afgrund, vel vidende at man aldrig kan vende tilbage til det menneske man var engang. Hvis man giver efter her, så mister man adgangen til det menneske man var engang. Man dør lidt …
Heldigvis.
For det betyder også, at man har mulighed for at frigøre sig for noget af den gamle stive maske. Perfektheden, som mere fungerer som et fængsel end som noget nyttigt.
Der ligger en frygt for, at hvis ens partner ser det uperfekte, så bliver man valgt fra.Så vil de foralvor se, at man ikke er værd at elske – og så er alt tabt.
Og det er rigtigt. Der ligger jo faktisk en mulighed for, at man bliver valgt fra. Men den ligger der altid alligevel. At forblive perfekt er bestemt ingen garanti.
Men det der sker, når kærligheden er til stede i forholdet er, at man bliver fri. Man bliver set og elsket som den man er – og ikke som den maske man bærer på. Ens partner vil kunne se mennesket inde bagved, og så er det, at kærligheden virkelig begynder at vokse. At leve.
Den der får lov til at gribe dig, vil jo opdage at du faktisk har brug for vedkommende i dit liv. Vi har alle sammen brug for andre mennesker – og vi har brug for, at nogen har brug for os.
Så er det sådan set lige gyldigt, om det handler om at lade nogen bære de tunge poser, bakke traileren ind på plads, massere de ømme skuldre, tage opvasken, eller holde om dig når du braser sammen inden i.
Hvis ikke vi vil tage imod, så vil kærligheden aldrig kunne vokse eller leve.
Et æg har brug for at blive befrugtet for at blive til nyt liv – ellers er det bare et æg.
Så hvis du vil give dig selv muligheden for at transformere – vokse – funkle – flyve – så må du først tage imod.
Ikke kun fra en partner. Det gælder også i forhold til børn, venskaber, familie … Universet. Kærligheden er alle steder.
Har du tænkt over, hvor svært det er at lytte til musik, uden at tænke? Eller uden at synge med – bare tage imod?
Heldigvis er det aldrig for sent. Du kan hoppe på vognen nu og skabe forandring herfra.

Kærligst June <3