Home 2019 oktober 28 Nyhedsbrev – November 2019

Nyhedsbrev – November 2019

November – Allehelgen – Tiden netop nu.

 

Som noget helt nyt udgiver jeg nu  nyhedsbrev.

De vil senere komme som helt almindelige nyhedsbreve som man kan tilmelde sig, men indtil videre ligger de altså her. Mine evner udi det tekniske lader noget tilbage at ønske, så den slags tager sin tid at få sat på sporet.

I nyhedsbrevene kan du læse noget om den kommende måneds energier – sådan som jeg oplever dem. Det er alene mine egne sanser der er i spil i den forbindelse – du kan bruge det til at mærke efter om det vækker genklang i dig, og måske vil det give dig en forklaring på, hvorfor tingene er som de er – netop nu.

I nyhedsbrevene kan du også læse hvilke ting jeg har i kalenderen i den kommende tid – hvilke aktuelle arrangementer eller tilbud der er undervejs.

Lige nu er det nymåne. Det vil sige, at månen ikke er synlig for os mennesker – men derfor er den der jo alligevel. Månen har sin egen betydning i alle kulturer verden over – i tarotkortene som jo er mit “redskab” fortæller månen om psykisk indsigt, selvudvikling, at gå dybere ind i sig selv. Månen fortæller også om at følge sin indre vej, uafhængigt af, hvad andre mennesker tænker eller mener. Den fortæller om, at søge sin indre sandhed. Ved nymåne starter en ny månecyklus. Månekalendere verden over starter ved  nymåne. Fra nu af … Det er tid for nye begyndelser, at så nye frø, at starte nye projekter op.

Allehelgen – Halloween – Samhain, er ligeledes noget som går igen i mange kulturer. I de fleste traditioner er man enige om én ting, nemlig at det er den tid på året hvor “sløret mellem verdner er tyndt” … Altså, hvor vi har større adgang til at kommunikere med eksempelvis de dødes verden osv. Det er her man fejrer de døde, holder forskellige ritualer som ærer dem og som skulle sørge for, at man kan holde sig på god fod med dem. Men hvad betyder det, hvis man ikke lige går rundt og taler med døde mennesker?

Set med mine øjne, så er tiden netop nu, i ligeså høj grad en tid, hvor vi har større adgang til os selv og vores underbevidsthed. Vore egne dybder. De steder i os selv, som ligger udenfor vores normale bevidsthedsområde, men som alligevel har en kæmpemæssig indflydelse på os. Også i vores eget indre, er slørene tynde netop nu.
Det er jo sådan, at et sted mellem 80-90% af vores valg og vores handlinger styres fra vores underbevidsthed … læs lige den sætning igen … 80-90%, det er meget!
Uhyggeligt meget, skulle jeg mene! – men det har vi altså i langt højere grad adgang til netop nu – de usynlige ting i os selv.

Hvorfor? Hvorfor netop nu? Det er et godt spørgsmål. Min oplevelse af det handler om, at vi netop i denne tid, går ind i vinterens energi for alvor. Det er nu vi dykker ned i vintermørket, efter sommerens udadvendte og lette energi. Det er lidt som hvis man kører i rustjebane … vi er nået til det sted, hvor vi dykker ned under jorden. Der sker noget i vores bevidsthed i denne overgang. Vi bliver bevidste på en anden måde, end når vi bare suser afsted for fuld skrue oppe i luften, mens vi hviner og griner og det bare er en fest at blive ført af sted. Men når vi kommer til det sted, hvor vi skal liiiige til at dykke ned i tunellen under jorden, så bliver vi næsten helt stille, holder vejret og måske fristes vi til at lukke øjnene også. Der sker noget særligt i vores bevidsthed lige her – alt står åbent.

Det er min forklaring på det – det jeg mærker, når jeg sanser ind i denne tid på året.

Når vi så sammenholder det med denne nymåne energi som er aktuel lige nu, så er det altså en særligt intens tid for de fleste af os.

Måske kan det for nogen føles som at gå gennem skrækkabinettet i Tivoli. Det indre skrækkabbinet, hvor vores egne skeletter i skabet rasler og larmer og hyler. Det er en tid, hvor gammel frygt, gamle traumer, gamle mønstre osv virkelig kan komme i spil. Ikke for at skræmme livet af os, men for at gøre os bevidste, så vi kan tage stilling til om det stadig skal have lov til at styre os.

Det er derfor en særdeles potent tid, særligt hvis du overvejer, at få arbejdet i dybden med nogle af disse ting. Når alle de indre døre står åbne, så er det jo også lettere at finde frem til de steder, hvor frygten sidder i klemme. De steder hvor det er de indre skeletter der styrer showet. Så hvis du tør, og mærker at det er tid, så gå på opdagelse i dig selv. Tal med frygten. Vær din egen Indiana Jones. Tag på eventyr i det indre – find skatten og sæt dig selv fri.
Lyt til dine sanser – de ting der strømmer i dig, som måske kan være svære at sætte ord på, men som du alligevel mærker som en tone i dit indre.
Måske er det på tide at lade nogle ting dø – så du kan koncentrere dig om de ting der skal give liv i det nye år?

Det varer ikke så længe inden vi igen står foran et årsskifte – måske et af de mest markante længe …
Min oplevelse er, at rigtig mange af os i denne tid bliver trykket lidt på maven – bliver opfordret til at tage ansvar for os selv og vores eget liv, på en meget insisterende måde. Det er nu. Det er tid nu.
Det er tid til at sætte de skibe i søen som skal bære os frem til næste – og give slip på dem der ikke længere er sunde at sejle i.

Min bog “Breve til min Elskede” er ude i butikkerne nu. Den kan købes hos landets boghandlere, og du kan naturligvis også bestille den her os mig. Så sender jeg den til dig, og skriver en personlig hilsen i bogen. Hvis du skal bruge den til julegave, så kan du naturligvis også få skrevet en hilsen til bogens modtager.
I bogen skriver jeg også om de indre skeletter. Du kan læse et uddrag her:

Min elskede.

Nogle dage raser tvivlen i mig.
Det kan føles som om, at mine følelser trækker sig tilbage, ligesom tidevandet ved ebbe. Det er ikke noget jeg selv bestemmer – det sker bare. Som en forudbestemt cyklus der følger sit eget spor, sit eget mønster. Først opdager jeg det ikke. Mærker bare mine følelsers sædvanlige skvulpen frem og tilbage.
De er ikke lige intense hver dag. Nogle dage er de rolige og knapt synlige, mens de andre dage er stærke, brændende og fyldt med en intensitet så voldsom som en vulkan på randen af udbrud.
Men når tvivlen sætter ind, så fortsætter ebben i lang, lang tid. Og pludselig står jeg tilbage på den tørre sandbund, og ser ikke andet end nøgne søstjerner og indtørrede vandmænd. Hist og her ligger der lidt tang og kolonier af blåmuslinger som har grebet fat om tanget, for på den måde at skabe sig lidt stabilitet i tilværelsen.
Er det det jeg selv gør?
Har jeg grebet fat i dig, bare for at få noget ro i mit skrækkelige hoved, som fra tid til anden sender mig ud på de hæsligste togter på livets vand. Hvor jeg må martre mig selv i en ensom sejlads, i en søgen efter det hjem jeg ikke kender?
Er der udelukkende min egen dovenskab og konformitet der gør, at jeg lægger mig hos dig hver eneste aften? Er det af vane jeg kalder dit navn i elskovens favntag, mens mit sind i virkeligheden føler sig fanget og stoppet ind i et bur, der ikke engang er gyldent?

Er det en måde at bedøve mig selv på, lukke ned for min evindelige spørgen og søgen, og i stedet få lidt form og retning på min tilværelse?
Jeg ved det ikke. Ikke lige nu. Lige nu, synes alt muligt.
Lige nu, kan jeg ikke give dig svar.
Jeg må gå her på den tørre havbund og lede efter noget som jeg ikke ved hvad er. Jeg må gøre det selv – ingen kan give mig svaret.
Ingen kan fortælle mig hvor jeg skal lede, eller efter hvad.
Måske finder jeg det – måske ikke.
Jeg ville ønske at du ikke kunne se det på mig. Men det ved jeg at du kan.
Du ser på mig, med denne tone af sorg og frygt. Jeg kan mærke rædslen bag dine kys, og denne skælven i din nakke.
Jeg hører dit åndedrag i natten. Det er let, slet ikke den samme dybe ro, som når du ikke mærker min tvivl.
Det gør ondt, at jeg gør dig ondt lige nu.
Men jeg kan ikke andet, ikke lige nu. Lige nu må jeg blive her hvor jeg er, og fortsætte min søgen efter svar. Jeg må grave ned i mit inderste dyb, og være villig til at se hvilke skeletter der gemmer sig i skabene og under gulvbrædderne.
Jeg må sende rotterne ned i mit fundament, for at lede efter hulrum med råddenskab, pakket ind i gamle aviser og reklamer fra Netto.
Jeg ved, at tvivlen stammer fra mit eget dyb.
Her, hvor kun jeg kan dykke ned, hvis ellers jeg tør. Jeg finder kun svaret, hvis jeg er villig til at danse med de gamle dæmoner og hvis jeg tør at se, hvor stanken af ådsel kommer fra.
Lad mig se dig i din fulde størrelse. Træd frem i lyset, min elskede og lad mig se nøje på dig.
Jeg er nødt til at se grimheden og din indre stodder. Dér, hvor du er ligeså hæslig som jeg, og hvor du mærker afsky overfor dig selv.
Stil dig frem så jeg kan se dig, min elskede.
Lad mig se din svinehund, og dit indre Kviumbillede.
Jeg er nødt til at se, at du ikke er ren og hellig og god.
Jeg er nødt til at se, at du er hæslig og ækel og rådden.
Ligesom jeg.
Hvis du kun var god og ren og hellig, så ville jeg vide at du aldrig kunne elske mig.
Så ville jeg for altid skulle passe på, at du ikke kom til at se en flig ag mit mørke. Mit mørke, som ind i mellem raser og dundrer, så man ikke kan sove. Hverken her i huset, eller i de næste fem huse på vejen.
De arme mennesker forstår ikke, hvorfor de fra tid til anden rammes af en uforklarlig insomnia. Kunne de se det hele lidt fra oven, ville de sandsynligvis kunne se, at det bare var mit mørke der stod på hovedet og holdt fest. Fortvivlet har jeg gået på den tomme havbund i nætter og dage, uden synet af vand eller fornemmelse for hvad jeg ledte efter.
Men se!
Se her, min elskede!
Her lå den, den giftige østers med den grønne hulsten.
Lige her! Og den har ligget her hele tiden.
Hvorfor har jeg ikke set den før nu?
Se, jeg kan lirke stenen forsigtigt ud af bæstets skaller. Langsomt og roligt tager jeg den op og bærer den med mig hjem.
Det var lige til tiden, nu kommer vandet tilbage.
Ebben er slut og floden vender hjem igen.
Fylder havbunden op med saltvand og næring. Med liv og tropenætter. Trompeter og søheste.
Kom, min elskede. Lad os ride på bølgerne til lyden af mågeskrig og vingeslagene fra den blå albatros.
Kom, min elskede. Havfruerne synger for os nu.

Hvis du har lyst til at høre mig læse op af bogen, så kan du komme til bogaften d. 07.11.19 kl. 19 i Café Flow i Faaborg. Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at melde dig til hvis du skal med. Det koster 50,- og du kan læse mere her.

D. 5/11-19  kl. 19.00 afholder jeg meditationsaften – Mellemrum. 

Som noget nyt arrangerer jeg en Nytårsworkshop, hvor du får mulighed for at skyde dit personlige 2020 igang på en fuldkommen magisk måde. Du kan læse mere om den her. Den løber af stablen d. 11/01-20

Husk at du altid kan bestille tid til en konsultation eller bestille et personligt tarotoplæg – det gør du her. 

 

Kærligst June ♥

 

 

/* ]]> */